|
1 Langs Kystvejens sydside ses nr. 2 af i alt 6 inddæmninger foretaget 1818-74 mellem Munkebo og Dræby. Den påbegyndtes 1818 af ejerne fra de tre nærmest beliggende gårde, blev ødelagt af stormfloden 1825, men genskabtes 1840.
2 Linjen fra den oprindelige strand ad Kystalléen til Kertinge Nor er kun ca. 800 meter lang og har måske været vikingernes skibsdrag gennem Munkebo-tangen, mellem Noret og Odense Fjord, hvor den fynske vikingeflåde samledes. Teorien er Tore Nybergs i Odense bys Historie.
3 Fundstedet for en del af Munkebos kirkesølv, gemt under Carl Gustavs-krigene 1657-60 og afdækket ved fjernelse af gærdesten i 1926. Desværre bortkom tingene og er aldrig siden dukket op, endsige registreret i museerne. Andre dele var dog fundet 1842, ved oprensning af en grøft, i dag nord for Strandlystvej, og er som ”Munkebo-skatten” udstillet i Nationalmuseet.
4 Rest af den ene af oprindelig flere jættestuer her, udgravet 1927. Det interessanteste af en række fund var et trepaneret kranium, som bør overraske ved sit bevis for avanceret lægekunst i Munkebo for 5.200 år siden, i bondestenalderen. Patienten – vistnok en kvinde – har i første omgang overlevet.
5 Den beskedne rest af svenskernes stjerneskanse 1659 ved ”Munkebo-passet”. Skansen har øjensynlig haft 7 spidser og må have strakt sig sydpå, forbi Strandlystvej. Præcis her stod den svenske hær, 6.000 mand stærk, i begyndelsen af november 1659, inden den drog mod Nyborg.
6 Oldtidsvolden langs Noret, som blev afbrudt for at skaffe adgang til Galgeholmen og anlægget af Odense-købmændenes kongeligt privilegerede eksporthavn 1569. Voldens egen alder, præcise anvendelse og oprindelige fortsættelse er ukendt.
7 Galgeholmen blev undersøgt af Munkebos lokale arkæologigruppe 1990-92. Munkebo og Drigstrup sogne udgjorde indtil 1578 et selvstændigt birk, hvis rettersted stod her, rejst på en sammensunken gravhøj på holmens højeste, nordlige del. Her er galgens fundament lokaliseret. På langs ad holmen afdækkedes en kørevej, som Oluf Bager og andre Odense-købmænd 1570 nåede at anlægge til sydspidsen, hvor deres skibsbro var under opførelse (se 6). Broens trækonstruktion blev imidlertid samme forår sønderslået ved en stormflod, og afslutningen af Den nordiske Syvårskrig få måneder senere gjorde hele anlægget overflødigt. Det blev derefter opgivet, utvivlsomt til glæde for borgerne i Kerteminde.
8 Syd for Fjordvej, i en udstrækning vest-øst cirka som kirkegården, skete under 2. Carl Gustavskrig (1658-60) flere massebegravelser ned mod den daværende strand. De døde har været dels sognets egne befolkning, dels svenske og danske soldater, som kort tid stod over for hinanden her og var plaget af en tyfusepidemi. Svenskerne opholdt sig ved stjerneskansen (se 5), Hans Schacks 6.200 danske soldater på Munkebo Kirkegård, hvor de havde overtaget svenskernes befæstning. Vintervejret var begyndt, og efter hærenes afmarch har kirkegården i månedsvis været ubrugelig, men hårdt savnet. – Svenskerne havde håbet på en militær afgørelse ved kirken, men ikke formået at lokke danskerne ud til rytterslag. De var derefter draget mod Nyborg, hvor det endelige svenske nederlag blev en kendsgerning 14. november 1659.
|
9 Munkebo Kirke er antagelig bygget omkring 1100 af munke fra Odense. Skt. Knuds og Skt. Hans klostre ejede endnu efter reformationen alle Munkebos gårde, og det havde været Odensemunke, der forrettede den stedlige kirketjeneste. Bemærk den smukke kvadrestensmur på skibets udvendige nordside. Af kirkens inventar stammer det meste fra ca. 1600, og har således stået her, da de svenske og danske soldater opholdt sig i kirken i 1659.
10 Præstedammen nordøst for kirken. Dammen er kunstig og tilsyneladende gravet som fiskedam af munkene. I dammen druknede de svenske soldater 2. eller 3. november 1659 pastor Claus Hansen. Præsten havde nægtet at fortælle, hvor han havde gemt sit eget og kirkens sølvtøj (se 3). Ved oprensning 1918 fandtes i dammen et velbevaret sværd og en rytterpistol med træskaft og 2 haner.
11 9 sammenbyggede huse, kaldet Fjordhusene, langs Norets oprindelige strand. I dag har kun to et præg af høj alder, men alle husene findes omtalt i 1648, da de ejedes af Skt. Hans Kloster i Odense, og de er ældre. I middelalderen har de måske været bolig for Odensemunkene, der nidkært værnede om betydelige fiskerettigheder i Munkebo.
12 Munkebo Idrætspark er Munkebos og Dræbys oprindelige tørvemose, som var i brug sidste gang under 2. verdenskrig. Spadsereturen ad en lille sti fører ind til den rene idyl – i dag et paradis for ænder og gæs.
13 Dalby Høj på den naturlige bakkes sydvestlige skråning. Som utallige af Munkebos oldtidsminder er højen sløjfet og blev i 1864 yderligere forstyrret ved anlæg af en kanonstilling. De fleste af randstenene om højen fjernedes ved den lejlighed. Kanonstillingen fik aldrig den imødesete betydning, men er interessant ved sin markering af Munkebo Bakkes historiske rolle for indsejlingen til Odense Fjord.
14 Munkebo Bycenter, bygget 1960 som landets allerførste. Centret har i 1994 gennemgået en ansigtsløftning.
15 Den trekantede plads – delvis græsbevokset – er Munkebos gamle landsbyting. Stenene, hvor bymændene sad, er desværre for længst fjernet, men på Lokalhistorisk Arkiv opbevares oldermandens horn. For få år siden blev der opstillet en mindesten på stedet. En lavning i græsset syd for vandværket er stedet for bybrønden, som for et halvt århundrede siden opfyldtes, men bliver ved med at synke.
|
16 ”Toftegård”. Gården var før udskiftningen 1797 en af byens største. Her boede under Carl Gustavskrigene Thomas Christensen, feltmarskal Hans Schacks vejviser og rådgiver fra landgangen ved Kerteminde indtil slaget ved Nyborg. Thomas var ved den tid en gammel mand, men havde i sin ungdom deltaget som kompagnichef under Christian IV i 30-årskrigen. Hans beskyttelsesbrev som tak for vel udført dåd, eksisterer i Rigsarkivet.
17 Dele af det omfattende boligbyggeri, beregnet til Lindøværftets ansatte. Efter igangsættelse af værftsbyggeriet i begyndelsen af 1957 opførtes husene på rekordtid, med rejsegilde på de første i november 1958. Den gamle Munkebo Kommune med kun 1.300 indbyggere udviklede sig derefter hurtigt til Fyns 6. største bysamfund.
18 Middelaldergærde langs nordsiden af Toften, fra Bakkelys udmunding videre østpå. Alle de mange gærder i sognet, beplantet med pil, er fra udskiftningen i 1797, men dette ene er et genanvendt tidligere vanggærde. Dets alder rækker dermed tilbage til tiden omkring 1400, da trevangsskiftet indførtes. Under fællesskabet dannede det skel mellem den nordlige Loddenhøjs Mark og den sydlige Frossenkildes Mark.
19 Munkebotårnet på toppen af Loddenhøj, øverst på Munkebo Bakke. Tårnet i sin nuværende skikkelse er bygget af Munkebo Kommune 1993, doneret af A.P.Møllerfonden. Det afløste et lidt lavere tårn fra 1895, opført af gårdejer og restauratør Niels Hansen i Bakkegården. Loddenhøj selv er en af sognets utallige bronzealderhøje, der som en stribe har kronet bakketoppene og fulgt de ældgamle handelsveje til udskibningsstederne. I dag er de fleste af højene borte, men som en lille skæbnens triumf har Munkebotårnets placering sikret Loddenhøjs bevarelse og gjort alle gamle betænkeligheder hos fredningsmyndighederne til skamme. Munkebo Bakke er gletsjerens bratte endemoræne fra sidste istid for ca. 12.000 år siden. Den kilometertykke is var kommet fra sydøst og havde skubbet en vold af jord og sten foran sig. Kertinge Nor/Kerteminde Fjord er stedet, hvor isen senest flyttede enorme jordmasser. Vand og bakke har dermed fælles oprindelse; hvor bakkedraget er højest, er vandet bredest. Bemærk terrænets stejle fald nordpå. Længere kom gletsjeren ikke.
20 Fjordbåden ”Svanen”s anløbsplads ved Boels Bro. ”Svanen” blev bygget i 1994 af lærlinge på Lindøværftet. Båden ejedes oprindelig af kommunerne omkring Odense Fjord: Odense, Otterup, Munkebo og Kerteminde, men blev i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 solgt til rederiet Nordline, som i dag besejler ruten.
|
